1-årig Mindfulness instruktør uddannelse
Vores Mindfulness instruktør uddannelse er udviklet på baggrund af mere end 10 års erfaring og arbejde med meditation og mindfulness, både praktisk og teoretisk. Mindfulness uddannelsen er primært rettet imod behandlere med sundhedsfaglig autorisation, men i begrænset omfang kan andre interesserede også deltage.
Mindfulness uddannelse i København og på Bornholm
Mindfulness uddannelsen foregår både i København og på vores smukke retreatsted på Bornholm, hvor vi også afholde vores yogaferier. Mindfulness instruktør uddannelsen sikrer en meget grundig praktisk og teoretisk indføring i mindfulness. Mindfulness uddannelsen bygger især på Jon Kabbat Zinns banebrydende arbejde, samt Segal, Williams og Teasdales forskning og arbejde med mindfulness. Mindfulness uddannelsen giver derfor en indføring i MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction) og MBCT (Mindfulness Based Cognitive Teraphy).
Trin inddelt mindfulness instruktør uddannelse
Mindfulness uddannelsen er inddelt i 2 trin, hvor man på det første trin, som består af 3 moduler, lærer de grundlæggende elementer i mindfulness, herunder et 4 dages mindfulness retreat i stilhed.
På det andet trin, som består af 2 moduler, undervises og supervises der i anvendelsen af mindfulness metoderne og hvorledes disse formidles og benyttes i professionel sammenhæng
Længden af mindfulness instruktør uddannelsen
Det forventes at man læser den relevante faglitteratur i henhold til den udleverede litteraturliste, under mindfulness uddannelsen. Man skal påregne at selv anskaffe faglitteraturen, som er 6 grundbøger, samt 4 supplerende bøger. Derudover udleveres der kompendie med mindfulness tekster, samt relevante artikler om forskning i mindfulness.
Uddannelsen indeholder 108 kursustimer, fordelt på i alt 5 moduler.
Uddannelsesforløbet strækker sig over 9-12 måneder.
1. Mindfulness uddannelses modul (20 timer):
Den første del er begyndermodulet som enten kan være et af vores 8-ugers kurser eller et weekendkursus for begyndere. Her introduceres man til de grundlæggende aspekter omkring teori og praksis omkring mindfulness. 20 timer. Mindfulness Kurset kan tages enten i København eller på Bornholm. Læs mere om vores 8-ugers mindfulness kurser her.
2. Mindfulness uddannelses modul (20 timer):
Anden del afholdes som retreat, hvor man over 3 dage går i dybden med de teknikker, som man lærte på første del, samt en introduktion til nye og mere avancerede mindfulness teknikker og blandt andet tilbringer en dag stilhed. På dette kursus vil vi komme med uddybende lektioner omhandlende de dyberegående aspekter af mindfulness metoden. Her vil vi komme nærmere ind på forskellige teorier om sindets struktur og bevidsthedens natur.
3. Mindfulness uddannelses modul (28 timer)
Mindfulness Reterat i stilhed. Dette modul består af 4 dages reterat afholdt i stilhed. På denne måde kommer man til at have en dyb personlig erfaring med hvad teknikkerne kan bibringe i ens liv, både hvad angår en harmonisk og bevidst integration af alle sanselige oplevelser, en nuanceret og en observerende tilgang til sindets bevægelser og en fordybning i det intime forhold man har til sit egen bevidsthed. Læs mere om mindfulness retreat i stilhed her
4. Mindfulness uddannelses modul (20 timer)
På dette modul starter introduktionen til instruktørdelen. Her introduceres man til hvorledes mindfulness virker og hvordan man kan bruge i arbejdet med andre mennesker. Der gives en dybere introduktion til mindfulness, samt hvorledes Kurset afholdes som reterat på Bornholm
5. Mindfulness uddannelses modul (20 timer)
På sidste del fortsætter man med en dybdegående teori omkring mindfulness og formidlingen ag mindfulness til andre mennesker.
Desuden vil der indgår supervision af enten gruppeforløb eller individuelle forløb.
Det er afgørende at man på denne del har en betydelig erfaring med egen udøvelse af mindfulness, samt er begyndt at anvende mindfulness professionelt. Kurset afholdes som weekend kursus i København.
Pris for mindfulness instruktør uddannelsen
Prisen for hele uddannelsen er 19.500,- og inkluderer overnatning på retreat stedet men ikke mad. Har man tidligere taget begyndermodulet er prisen 17.000,-. Efter mindfulness uddannelsen er det desuden muligt, mod honorar, at få ekstra supervisionstimer i mindfulness baseret terapi og behandling.
Yderligere information om mindfulness uddannelsen
For yderligere information omkring mindfulness uddannelsen og bestilling af folder skriv venligst til helhedspsykologi@gmail.com eller ring 41 40 49 09